Tilmelding på hold i Sydkystens Hundeskole
Læs om alt det praktiske under tilmeldingsblanketten. Se alle åbne kurser her.
NB: Alle felter med * skal udfyldes i formularen.
Medlemskab: Du bliver automatisk medlem af Sydkystens Hundeskole, når du tilmelder dig et hold. Medlemskabet gælder et år fra kursusstart.
Holdstørrelse: Vi har generelt små hold. Rally- og LP-hold har højest 6 deltagere.
Pris: Det fremgår af kursusoversigten hvad det koster at deltage i et hold. Betaling skal være foretaget inden den første time.
Tilmelding: Udfyld blanketten ovenfor og send den. Du får en kvittering for modtagelsen, hvis du angiver gyldig mailadresse. Din tilmelding bliver først gyldig når du - senest en uge før holdet starter - har indbetalt kursusgebyr på vores konto i Nordea, regnr. 2344 kontonr. 6273615782. Husk at angive holdnr og navn på indbetalingen. Tilmeldinger er bindende og kursusgebyret vil normalt ikke blive refunderet, med mindre holdet i øvrigt bliver fuldtegnet.
Forsikring og vaccinationer: Med din tilmelding bekræfter du, at din hund har de nødvendige forsikringer og vaccinationer i orden. Bemærk, at der kræves en udvidet ansvarsforsikring. Den dækker, hvis din hund for eksempel bider hundetrænere, dommere og instruktører under træning, på udstillinger, til konkurrencer og lignende. Disse skader er ikke dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring.
Bekræftelse: Vi vender tilbage med praktiske oplysninger vedr. dit hold cirka en uge før kursusstart.
Bemærk at alle, der tilmelder sig et hold, automatisk bliver tilmeldt vores mailliste.
Vi forbeholder os retten til at afvise førere og hunde, hvis vi ikke synes de passer ind på holdet, med fuld refusion af gebyr/betaling.
Kontakt: Du kan kontakte os via Kontaktsiden hvis du har nogle spørgsmål forud for tilmelding.
